Hvorfor egalitære samfund har brug for særlig undervisning for højtbegavede børn

Der har altid eksisteret et prækært forhold mellem egalitarisme – troen på, at alle mennesker har krav på lige rettigheder og muligheder – og jagten på det fremragende.
Men denne verdens ve og vel afhænger af, om vi kan finde en balance mellem disse tilsyneladende modstridende værdier. Pædagogiske institutioner har
til opgave at fremme alle elevers udvikling, uden hensyntagen til race, etnicitet, religion, kønsidentifikation, økonomisk status, geografisk placering, sproglig baggrund
eller seksuel orientering. Ingen ønsker bevidst at hæmme et barns vækst. Ikke desto mindre er det det, der sker, når undervisningssystemer er blinde for, at
mennesker hver især har forskellige evner. Som John W. Gardner (1961) så klogt formulerede det: “menneskelige samfund har i ramme alvor og med held begrænset udfoldelsen
af individuelt potentiale” (s. 3).