Designfilosofi. Tankens forvandlende og dramatiserende praksis.

Designfilosofi præsenterer et delusiansk perspektiv på design, der ved hjælp af Nietzsche's genealogi omskriver design til ikke at være designhistorie, men historien om en udspændthed mellem to punkter, som ikke længere er lineær.

Det er historien om folden og afbøjende linjer, der består af brud, om nye begyndelser og uendelige foldninger, der med dionysisk lethed gør op med punkternes organiserede forudsigelighed. Hermed etableres design som en dramatiserende og forvandlende praksis, dvs. en destruktion af etablerede værdier, af alle grundsætninger, der indstifter sig som metode til at indfange non-sense, fordi først i tanken uden billede kan vi tænke nyt.