Hvad jeg ikke hørte

"Vil hun ikke have glæde af at lære tegnsprog?" spurgte min mor.
Den sagkyndige svarede, at det var en meget dårlig ide. “Tegnsprog gør børn dovne, så de ikke bruger deres hørelse.” Hun så min mor i øjnene.” De skal jo gerne ligne hørende børn så meget som muligt."

Det var et råd, der fik vidtgående konsekvenser for min opvækst og identitetsdannelse.

I denne bog kan du følge mig fra jeg er 2½ år gammel til jeg er i slutningen af tyverne. Jeg vokser op i skyggen af 70'ernes inklusionsbølge, hvor jeg - med en hørenedsættelse - kæmper for at finde min plads i et talende miljø. Som teenager vokser mit høretab, men det åbner nye veje og viser sig at blive min redning.

Gennem min rejse kan du få et indblik i, hvordan det er at navigere i en verden, der ofte ikke forstår, hvad det vil sige at have et hørehandicap.

Dette er en bog om sprogdeprivation, minoritetsstress og identitetsdannelse – en rejse mod at finde styrken til at være den, man virkelig er.