Der er dage jeg ikke vil dø

Et transkvindeligt jeg skriver sig igennem en strøm af søvnløse nætter. Jeg'et er plaget af psykoser, og en flakkende skrift fører læseren gennem de endeløse nætter, OPUS' kontorer og jobcentret. I systemerne bliver jeg'et opmærksom på, hvornår man er syg nok til at få den hjælp, man behøver. Mens nætterne smelter sammen, og den skiftende måne minder om, at tiden går, finder jeg'et trøst i beroligende urter, i te, i medicin og i omsorgen fra andre.