HISTORIEN OM EUROPA fortæller historien om, hvordan store omvæltninger gang på gang har omkalfatret de europæiske samfund og efterladt en ny og anderledes verden. For omkring 5000 år siden fortrængte et hyrdefolk fra det nuværende Ukraine tilsyneladende den oprindelige europæiske bondebefolkning, omkring år 1200 f.v.t. forsvandt de oldgræske paladsøkonomier i det ægæiske område brat, Romerrigets sammenbrud førte i 500- og 600-tallet til et voldsomt civilisationstab i Vesteuropa, den sorte død kostede i senmiddelalderen over en tredjedel af alle europæere livet, Reformationen og de efterfølgende religionskrige vendte i 1500- og 1600-tallet op og ned på samfundene i specielt Nordeuropa, og det 20. århundredes verdenskrige lagde store dele af kontinentet i ruiner. Ødelæggelserne førte til voldsomme forandringer – og i flere omgange til det, vi i bagklogskabens lys vil opfatte som fremskridt. Fortidens kriser og omvæltninger bærer kimen til det Europa, vi lever i. Er vi vidne til endnu et vendepunkt? Europas stormomsuste historie giver anledning til fortrøstning i en situation, hvor udfordringerne – klimakrise, migrationskrise, krig og eftervirkningerne af covid-19 pandemien – står i kø. Historien om Europa viser ved hjælp af fire store temaer, at kriser er en del af menneskets lod, og at de europæiske samfund har haft en formidabel evne til at lande på fødderne igen, når de er blevet væltet omkuld eller skubbet ud af balance. 5000 års europahistorie minder os om, at fortidens europæere har stået over for større udfordringer og alligevel klaret skærene.
