Jeg kan godt genkende mit ansigt, når jeg ser det, men jeg tror ikke på, at det er sådan, jeg ser ud

”Den personlige historie kan anklages for at være falsk, den kan bruges
til at hævne sig, til at få genoprejsning eller sætte hændelser i nyt
perspektiv. Jeg er spændt ud mellem et ønske om at være loyal mod
virkeligheden, og et ønske om at skabe noget, der er mit, som
virkeligheden ikke har krav på.” Sådan skriver Anne-Louise Bosmans i sin
poetik Jeg kan godt genkende mit ansigt, når jeg ser det, men jeg tror ikke på, at det er sådan, jeg ser ud,
der handler om forholdet mellem det personlige og det upersonlige,
mellem sandheden om en punkt-for-punkt forståelse af verden og løgnen,
der opstår, idet man begynder at fortælle. Bosmans poetik nærmer sige
essayet eller brevet, og arbejder med en spørgende og søgende struktur.
Poetikken blev oprindeligt udgivet i 2018 på det svenske forlag Autor
knyttet til den svenske forfatterskole Litterär Gestaltning i Göteborg.