Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen

Dette sidste bind af Sonnergaards novelletrilogi, som indledtes i 1997 med Radiator og i 2000 fulgtes op af Sidste søndag i oktober.

Bogen er et af de første forsøg på at tage pulsen på 2000´erne. Det handler om flygtningen og hendes kæreste, som aldrig skulle have stolet på myndighederne; om misbrugeren, der opsøger sin fortid; om studenten, der flygter til Berlin og bliver suget ind i et univers af rædsel og mystik. Det handler om yuppiernes beruselse over endelig at slippe for alt hippielortet og solidaritetspisset.

Om dem, der befinder sig på den rigtige side af 700.000 i årsindtægt; den succesrige reklamemand, der tromler sig vej gennem tilværelsen; om karriere, taktik og intriger; om isolation og afstumpethed, og inspirationen kunne nemt være hentet blandt typer som Peter Brixtofte, Klaus Riskær Pedersen, Rasmus Trads og Peter Linck. Den sonnegaardske sans for forskellige miljøers særegne omgangstone og spilleregler fornægter sig ikke i dette nye terræn.