Evangeliet om kongen

Hvad nu hvis det, vi i dag forstår som evangeliet, ikke er, hvad Det Nye Testamentes forfattere kalder evangeliet?
Den amerikanske bibelforsker Scot McKnight påviser i sin grundige analyse, at synet på evangeliet har ændret sig markant siden kristendommens første tid. I dag forstår de fleste kirker – og kristne – evangeliet som de gode nyheder om, hvordan hvert enkelt menneske kan blive (personligt) frelst. Men det er en meget bleg udgave af apostlenes evangelium.
Det er bemærkelsesværdigt, hvor stærkt de første kristne betonede, at Jesus er opfyldelsen af Skrifternes løfte om en konge, en hersker på Davids trone. Det var den titel, de gav ham: Messias/Kristus betyder ”salvet konge”. Det var den bekendelse, martyrerne døde for: Jesus er Herre. Og det var det evangelium, apostlene og Jesus selv forkyndte: De gode nyheder om, hvordan Guds rige, Guds herredømme, er brudt ind i denne verden.
McKnight mener, at de fleste kirker har det problem, at de har fået opbygget en ”frelsekultur” i stedet for en ”evangeliekultur”. Jo, evangeliet har i høj grad med den enkeltes frelse at gøre, men det er meget større end det. Det, som er en af evangeliets konsekvenser, er blevet gjort til selve evangeliet.
Evangeliet om kongen er en udfordring til at lade Bibelens egen beskrivelse af evangeliet forme både vores forståelse og vores forkyndelse af det. Måske er kristendommens gode nyheder meget mere vidtrækkende, end vi tror…?