Markusevangeliet

Markusevangeliet er det andet skrift i Det Nye Testamente. Evangelierne er de bøger, der følger Jesu fødsel, liv, lære, død og opstandelse. Af Bibelens fire evangelier minder de tre første om hinanden i indhold, ordlyd og komposition. Markusevangeliet anses for det ældste af evangelierne, som de andre evangelister dermed har kendt, og er nok affattet omk. år 70. Det er sandsynligvis skrevet til de kristne, der ikke først har været jøder.
Markus lader Jesus træde midt ind i historien. Og den midt-ind-i-hed lader Gammeltoft-Hansen være blikket og nøglen til en læsning, der har nutidigheden som omdrejningspunkt. En nutidighed for samtiden, og en nutidighed for os, der læser i dag. Hele fortællingen er en begyndelse. Den slutter ikke, men begynder hele tiden. Tiden er inde! Så vi begynder med Markus, og går med ham rundt ved vandet, i bjergene, på markerne, i byerne, blandt folket og i øde egne.
Og så hilser vi også på Paulus.

Christiane Gammeltoft-Hansen (f. 1969) er cand. theol. fra KU og præst ved Lindevang Kirke på Frederiksberg. Har været medforfatter til en række bøger med tekster til gudstjenesten, samt bidraget til Kirkesangbogen og 100 salmer. Hun er salmedigter og bønnemager. Hun er formand for KORLIV - folkekirkens kororganisation og medlem af Kirkeministeriets dåbskommission.