Arkitektur og læring i akademiske forskningspraksisser

Temaet for denne artikel er de måder, hvorpå arkitektur ikke alene sætter rammer for praksis, men
udgør et væsentligt element i læring i praksis for akademiske medarbejdere.
Med udgangspunkt i eksempelmateriale fra nye universitetsarkitekturer diskuterer artiklen
således læring i praksis for universitetsansatte forskere og undervisere. Eksempelmaterialet er hentet
fra vores egne erfaringer med at arbejde i henholdsvis storrumskontorer og i mere eller mindre
lukkede cellekontorer på de nyindrettede universiteter Københavns Universitet på Amager og Aalborg
Universitet i København. Formålet med eksempelmaterialet er at sætte nogle rammer for at diskutere,
hvordan akademiske læreprocesser i praksis kan forstås i et samspil mellem individ, kontekst og
arkitektur1. Eksempelmaterialet vil således blive brugt som illustrativtmateriale for diskussion af samspillet
mellem læring, praksis og arkitektur, idet vi er interesserede i at belyse, hvordan arkitektur kan
forstås som et medkonstituerende element i læreprocesser – forstået i et praksisteoretisk perspektiv.