Den politiske korrekthed og virkelighedens forsvinden

I det liberale Europa finder der i disse år en gradvis indskrænkning af ytrings, og meningsfriheden sted. Som bringer ubehagelige minder om mellemkrigstidens totalitarisme.  I lyset af den udvikling danner der sig overalt i samfundene, i det politiske liv og i sproget, en dannelse, en  politisk korrekthed, der samtidig er et angreb på den overleverede virkelighed.  
 Monica Papazu og Marie Krarup har i Den politiske korrekthed og virkelighedens forsvinden samlet en række bidragydere til at belyse fænomenerne: historisk, åndshistorisk men også ideologisk og filosofisk/teologisk.  
Bidragyderne er Søren Hviid Pedersen, Kasper Støvring, Katrine Winkel Holm, Hans Hauge, Claus Thomas Nielsen, Jens Jørgen Nielsen, Emil Bülow  -- og Iben Thranholm. Iben Thranholms bidrag, Mit liv i (EU)SSR valgte  forfatteren efter redaktionens afslutning af trække fra bogen i lyset af loven L95 om ændring af straffeloven (ulovlig påvirkningsvirksomhed).  Bogens bidragydere omfatter desuden 3 russiske og en fransk bidragyder: Elena Tjudinoa, Aleksander Sjtjipov og Vasilij Sjtjipov samt Robert Redeker.  
Den gennemgående vurdering i bogen er, at udviklingen af en totalitær liberalisme har sine rødder i den franske oplysningstradition, og at den totalitære arv derfra blev videreført i det sovjetiske diktatur. Det er den udvikling, der tager til i styrke i dag i Europa og EU. Sandsynligvis netop grund af den folkelige modstand mod det liberalt-totalitære projekt.  
Bogens anden del belyser, hvorledes Vestens afkristnede og sekulære stater i dag fører en ideologisk,  om end ikke militær, krig mod Rusland,  ikke mindst fordi Rusland i dag søger at respektere og fastholde den kristne tradition, som Europa og Rusland tidligere har været fælles om.