Hvis øjne har jeg arvet

Hella rejste sig op i en langsom og rolig bevægelse og kiggede ind i det mørke, som på en gang skræmte hende, men også gjorde hende vred. Det var det sidste, der gav hende styrke til at sige noget.
Mads – læg den kniv NU! Stemmen var klar og tydelig og med en antydning af skarphed. Han så på hende, men stod helt ubevægelig og holdt med et fast tag om kniven.
LÆG DEN! Udbrød hun uden at bevæge sig. Det var, som om han vågnede fra en dvale. Det gav et ryk i hans krop, og øjnene skiftede farve til deres sædvanlige brune farve. Han slap grebet om kniven, der drattede mod gulvet. I selv samme øjeblik blev døren til rummet åbnet. Sygeplejersken stirrede på den faldende kniv, der ramte linoleumsgulvet, samtidig med at de kogte gulerødder faldt ud fra deres gemmested under Mads’ trøje og landede ved siden af kniven.

Helle lever i et velfungerende familieliv med sin mand Jesper, og børnene Mads og Mille. Alting ændres radikalt, da Mads rammes af anoreksi, og langsomt udvikler en livstruende spiseforstyrrelse. Fortiden uforløste traumer dukker op, og Hella tvinges til at konfronteres og tage stilling til sit eget liv.