Når en flamme dør

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.

I nat tager ejeren af medicinalfabrikken, Sigrid Jensen, ordet og fortæller om første gang, hun virkelig blev forelsket. Det var under en konference i Paris, at den fornuftige videnskabskvinde begyndte at betvivle, om videnskabens forklaring på forelskelse som et produkt af hormoner, der skal tilskynde en til bedre forplantning, i virkeligheden var en udtømmende forklaring på en dyb og hæsblæsende forelskelse.

"Når en flamme dør" er ottende og sidste fortælling i novellesamlingen "Byen ligger skjult af lys", femte og sidste del af "Europafortællinger".



Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".