Man kan kun komme ind i byen bag muren, hvis man efterlader sin skygge udenfor. Bogens fortæller drages derind, drevet af et besættende savn. Det bliver starten på en drømmeagtig rejse, der vil forandre ham for altid.
Haruki Murakamis nye roman, den første i seks år, er en post-pandemisk lignelse, en kærlighedshistorie og en ode til bøgerne og de biblioteker, der huser dem.
“På det tidspunkt havde hverken du eller jeg noget navn. Vi var bare sytten og seksten og fulde af farvestrålende fantasier i sommerskumringen i græsset på flodbredden. Snart ville stjernerne begynde at funkle over vores hoveder; heller ikke de havde nogen navne. Vi sad ved siden af hinanden i græsset ved floden i en navnløs verden.”– Fra bogen
