Aage Henriksen: Litteraturen og hverdagens virkelighed

I sidste halvdel af 1970’erne anstillede professor Aage Henriksen et
litteraturfagligt eksperiment. Han havde da for længst skabt sig en
tydelig profil, uddannet og dannet flere generationer af studerende,
fået dygtige elever som kolleger. Men i akademisk sammenhæng var han
stadig i manges øjne en art okapi – en outsider, om end central – fordi
han altid insisterede på at sammentænke litteraturlæsning med eksistens
og personlig vækst.

Derfor søgte han nu dialog med tilgrænsende fagområder,
videnssociologien og hermeneutikken, og genoptog i lyset heraf sit lange
mellemværende med forfattere som N.F.S. Grundtvig, Søren Kierkegaard,
Henrik Ibsen og Sophus Claussen, men også bl.a. Steen Steensen Blicher
og Herman Bang.

Resultatet fremlægges i denne bog i form af tre vægtige
forelæsningsrækker, som både kan læses i deres helhed og som
enkeltnedslag.

Med et efterskrift om Aage Henriksen af Erik Skyum-Nielsen.

Aage Henriksen (1921-2011) blev mag.art. i nordisk filologi
fra Køben­havns universitet 1947 og dr.phil 1954. Han var ansat som
assistent på Den store Salmonsen 1947-1949 og som dansklektor ved Lunds
universitet 1949-1955. Herefter var han tilknyttet Københavns
Universitet 1955-1990, først som adjunkt, siden som lektor og fra 1968
som professor.
Stig Toftgaard Andersen (f. 1949) tog i 1979 magisterkonferens
i nordisk litteratur fra Københavns Universitet. Efter forskellige
akademiske jobs var han 1990-2014 dansklektor ved Westfälische
Wilhelms-­Universität i Münster, hvor han fortsat underviser ved
Institut für Nordische Philologie.