Denne første monografi om den alsidige kunstner Harald Slott-Møller baserer sig på hans ufuldendte erindringer. Han fortæller om sin opvækst i et velstående købmandshjem i København, om tabet som halvvoksen af forældrene og om sit kunstneriske virke indtil 1915. Slott-Møllers 364 håndskrevne sider er transskriberet, perspektiveret og suppleret med historien om de sidste 22 år af hans liv. Eftertiden har stort set kun interesseret sig for hans tidlige malerier og formgivning af brugskunst.
Slott-Møller formulerer sig i en let, optimistisk tone. Når han beskriver den modgang, han ofte mødte, sker det med en vis overbærenhed. Anderledes uforsonlig var han i virkeligheden, hvis man skal tro venner og kritikere. Selv hustruen undrede sig over, at han ”så ofte var uheldig at rive ud med Mennesker”.
Slott-Møller debuterede i 1886, giftede sig i 1888 med maleren Agnes Rambusch og tog på en lang, kombineret bryllups- og dannelsesrejse til Italien. I protest mod censuren på Charlottenborg tog Slott-Møller i 1891 initiativ til etablering af landets første kunstnersammenslutning. Den Frie Udstilling blev en succes. Knap ti år senere fik intern uenighed Harald og Agnes til at vende tilbage til Charlottenborg. Retræten mærkede hans kunst; kritikken var hård og begrænsede afsætningen med økonomiske problemer til følge.
Slott-Møllers kunstneriske engagement i Genforeningen efter 1. verdenskrig affødte respekt. I Italien nød hans fortolkning af en scene i Dantes Guddommelige Komedie så stor anerkendelse, at Uffizierne bestilte hans selvportræt til ophængning i galleriet med internationalt anerkendte malere.
Anne Christiansen (f. 1949), kunsthistoriker, fhv. seniorforsker. Har bl.a. skrevet: Sanderumgaards Romantiske Have (2010); Fyns Kunstmuseum (2011); Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen (2013); Brendekilde. Liv og værk (2021).
