De interpersonelle betingelser for den kommunikative udvikling og omvendt

Følgende artikel tager udgangspunkt i en udviklingspsykologisk forståelse
af nogle af de centrale milepæle på barnets vej ind i det kommunikative
univers. Der tages udgangspunkt i de aspekter, der fordrer, at
menneskets sprog af natur er et interpersonelt redskab. Selvom mennesket
synes at være født med nogle særlige egenskaber, der gør det
muligt at udvikle et sprog, beror udfoldelsen af mange af disse egenskaber
på nødvendigheden af at være en aktiv aktør i et socialt fællesskab.
I artiklen redegøres der for forholdet mellem kommunikation, socialt
samvær og kultur inden for rammerne af Vygotskys og Tomasellos teoretiseringer.Til sidst rundes af med en gennemgang af nogle af de implikationer, der følger af at opvokse med et svagt sprog, og mulighederne
for en intervention, der tager udgangspunkt i det interpersonelle, illustreret
med dialogisk læsning.