At spille på øret

Hvordan oplever akustiske, håndspillende jazzmusikere deres liv i musikken? Hvad vil jazzperformance sige, og hvilke slags oplevelser kommer til verden i det levende samspil mellem jazzmusikere, publikum, spillesteder og byrum? Bogen opstiller en erfarelsesteori i jazzperformance som en form for udvidet, ophøjet daglidags oplevelse, der nok kan sidestilles med vestens kunstbegreb, men som er væsensforskellig fra det. Jazzkulturen udtrykker sig ikke først og fremmest gennem vareliggjorte, koncept- og idédrevne værker, men derimod igennem socio-musikalske musikperformances, der ikke eksisterer som objekter i verden; og disse flygtige begivenheder eksisterer som levendegjorte sociale rum igennem menneskers fælles erfarelser i skabelsen af jazzmusik.