”Han står stille et øjeblik og tager sig god tid til et par dybe indåndinger. Så går han de sidste par skridt og træder ind i stuen.
Der ligger hun.
Allan er frosset fast lige inden for døren til stuen ude af stand til at røre sig. Men hans øjne har ingen problemer med at bevæge sig, og det gør de. Farer frem og tilbage over bøgerne, som ligger spredt rundt omkring på gulvet. Krimier, romantiske fortællinger og bøger om forbrydelser fra virkelighedens verden.
Han er ikke i tvivl om, at det er Majbrit, som ligger på gulvet få meter fra hans fødder. Heller ikke selvom kun hendes ene hånd og en lilla hårtop er synlige under den væltede bogreol. En mørk, våd plet har bredt sig på gulvtæppet fra under reolen.
Længe står han og betragter scenen foran sig. Så vakler han hen til lænestolen, hvor han dumper ned.
Først da opdager han den mørke skikkelse, som sidder ubevægelig i sofaen.”
I Fureskov ånder alting fred og idyl. Byens indbyggere værner om det gode naboskab, og ingen har noget at skjule for hinanden – bortset fra et par lig, en tikkende gældsbombe, en død kat i en affaldscontainer og måske et genfærd eller to.
For nogle af byens indbyggere lykkes det at bevare deres hemmeligheder. For andre går det helt galt …
(Hygge)krimien, "Ries minde", har et satirisk bid og er fyldt med spænding og mørke hemmeligheder. Romanen er anden selvstændige del i serien om den lille by Fureskov, hvor naboerne langt fra kender hinanden så godt, som de hver især tror.
