Maleren fra Montmartre er en fortælling inspireret af maleren Charles Adolphe Bischoff, der i 1889 rejser til Montmartre i Paris for at hellige sig kunsten. Det er en fortælling om kunstens pris, ensomhed og den store kærlighed til kunsten. Malerens mæcener, der er blandt de mest toneangivende kunstnere og kunstskribenter i Paris i begyndelsen af det 20. århundrede, får en afgørende betydning for hans kunstneriske karriere. Vi er i Montmartre, hvor en kunstnerkoloni har bosat sig for at bo billigt. Charles Adolphe Bischoff maler en kort overgang på Le Bateau-Lavoir, som var et mødested for en gruppe fremragende kunstnere. Her møder han tidens kunsthandlere, teaterfolk og malere. Bogen bygger på noter, breve og anmeldelser.
Uddrag af bogen Han sætter sig på sin lille malerskammel ved de snoede grusveje La Rue Norvins eller La Rue Cortot og indfanger i akvareller og oliemalerier lyset fra de faldefærdige huse, de hviskende træer og det tørre græs. Han fortsætter hen mod Saint-Vincent kurvede grusvej, hilser på de hårdtarbejdende vaskekoner, inden han igen sætter sig på sin skammel for at skrive sine tanker ned: ”Jeg må nu erkende, at Montmartre er stedet for kunstnere, aristokrater og samfundets bund. Der er meget her på stedet, som ikke har ændret sig siden middelalderen, men området er fyldt af poesi. Vi kunstnere er dem, som kan skildre det usynlige i det synlige. Vi leger med melankolien, der er på stedet og blander den med skønhed. Vi afslører tristheden hos kvinderne, som er berøvet deres tilsyneladende frigørelse. Ud fra et dette temmelig vulgære miljø forædler vi ulykken til en bevægende og malerisk verden.” ”Det er kunstneren, som ser skønheden i elendigheden,” tænker han og lukker bogen i.
Om forfatteren Monica Jonasson debuterer med Maleren fra Montmartre.
