Ledelse af tværprofessionelt samarbejde - et valg mellem forskellige strategier?

Tværprofessionelt samarbejde fylder meget i debatten om offentlig
organisering i disse år. Overgangen fra New Public Management til
New Public Governance som central styringslogik implicerer, at ledelse
og organisering i stigende grad skal tage udgangspunkt i samarbejde
mellem mange forskellige aktører (Sørensen & Torfing, 2007;
Torfing, 2012; Andersen m.fl., 2012). Men det tværprofessionelle1 samarbejde er svært. Det kan man se i forskningen (Sehested & Leonardsen, 2011; Højholdt, 2009; Højholdt m.fl., 2012), og de fleste, der har arbejdet med det i praksis, kan også genkende udfordringen. Som vi har set, siden NPM-bølgen for alvor satte lederskab på dagsordenen i den offentlige sektor (Hood, 1991), gøres også det tværprofessionelle samarbejde til et ledelsesansvar. Og på sin vis med rette. Der er ikke tvivl om, at god og dedikeret ledelse
er afgørende, når forandringer skal realiseres (Thygesen & Kampmann, 2013).