Konflikt og konsensus i kommunen

Konflikt og konsensus i kommunen skildrer landkommunernes historie fra indførelsen af det kommunale selvstyre i 1841 til 1880'ernes forfatningskamp.Hvor forskningen i det kommunale selvstyre hidtil har fokuseret på administrationshistorie, undersøges her den lokale politiske kultur, som den gav sig udtryk i kommunalpolitikken. Forfatteren opfatter kommunen som en politisk arena, der helt overordnet kan forstås ud fra de to begreber 'konflikt' og 'konsensus', og han ser beboerne som aktører og skabere af den politiske virkelighed.

Undersøgelsen sammenligner den kommunale praksis på makroniveau i to amter (Præstø og Randers) og på mikroniveau i to sognekommuner (Bårse-Beldringe og Kousted-Råsted). Niels Clemmensen påviser, at bønderne og godsejerne havde forskellige sociale og kulturelle forudsætninger for at håndtere det nye kommunale selvstyre, og at bøndernes traditionelle kollektive praksisformer i stor udstrækning stod i modsætning til de moderne parlamentariske procedurer.

Samtidig med at kommunerne i den undersøgte periode opretholdt deres politiske autonomi i forhold til de landspolitiske konfliktmønstre, var de under stadigt pres fra statsmagten, som både stillede krav til det kommunale serviceniveau og ønskede at effektivisere den kommunale forvaltning. Denne konflikt er fortsat aktuel i dansk kommunalpolitik.