OEHLENSCHLÄGER-LITTERATUREN 1850-2014

Adam Oehlenschläger (1779-1850) indledte som bekendt den universalromantiske periode i dansk litteraturs historie. Carl Thomsen har med to tegninger understøttet den gængse fortælling om, hvordan det altsammen gik til. På tegningen s. 22 er det Henrich Steffens, der ivrigt gestikulerende indvier den håbefulde yngling i sine fra Tyskland hjembragte naturfilosofiske tanker, mens det på foromslagstegningen er ynglingens tur til at slå ud med armen, idet han deklamerer digtet ”Guldhornene” for læremesteren. Denne skal efter Oehlenschlägers Erindringer have kvitteret for oplæsningen med ordene: ”Ej, min Bedste, De er jo virkelig en Digter!” Kamma Rahbek har i et brev til Oehlenschläger en anden, mere jordnær version: ”De er jo min Sandten ordentlig Digter!”


Således blev bolden givet op til et stort og betydningsfuldt, dog kvalitativt ujævnt forfatterskab, hvortil der efterhånden knytter sig en omfattende kritisk litteratur. Det er den, som det foreliggende arbejde registrerer. Af Oehlenschlägers egne skrifter medtager den kun sådanne, som gennem indledninger/efterskrifter eller på anden vis også bidrager til litteraturen om ham. Der henvises kun undtagelsesvis til omtaler af Oehlenschläger i fremstillinger helliget andre digtere og kritikere og i mindre litteraturhistoriske fremstillinger, i leksika og opslagsværker, og tidsskrift- og dagbladsanmeldelser registreres ikke særskilt og kun i begrænset omfang. Under ”Miscellanea” er placeret henvisninger til kilder, som ikke har kunnet få plads andetsteds.


Bibliografien omfatter godt 900 henvisninger, heraf 68 til udgaver og 685 til sekundærlitterære bidrag. Den afløser et arbejde, som fremkom i Oehlenschläger Selskabets skriftserie i 1966, og som blev suppleret i 1971 og videreført i 1979 og 1989, i undselige privattryk.