Familiens ære

„Jeg følte mig udstillet i lyset som en lokkedue, mine bevægelser, papirets knitren og skuffernes svage smæld vækkede noget til live i huset, en uro, der glidende bredte sig som ringe i vandet. Det var ikke klogt at blive ved for længe, alting kan overdrives. Ydermere opdagede jeg, at den sidste skuffe var aflåst, og selv om jeg blev noget bitter, følte jeg også en vis triumf. Hvad kunne være så vigtigt her i huset, at det var nødvendigt at gemme det bag lås og slå for andre familiemedlemmer? Vi havde altså hemmeligheder for hinanden. Jeg havde altså ret.“

 

Magnus, hans forældre og to ældre søskende er flyttet ind i farmorens hus. Magnus hader huset, hvor hver eneste bjælke lugter surt af døde familiemedlemmer og gamle løgnehistorier, så fluerne summer fra kælder til loft af begejstring. Og Magnus får en mistanke: Er hans forældre nu også hans rigtige forældre? Når familien sover, går Magnus på strejftog gennem huset for at lede efter familiens personlige papirer.