Erindringer fra Nakke Østvej, Graudebjergvej og Nakkehage

Erindringer fra Nakke Østvej, Graudebjergvej og Nakkehage

”Det er beretningen om det østlige Nakkeland i stadig forandring, hvor bronzealderfolket efterlod gravhøje og Valdemar Sejrs mænd byggede forsvarsværn. Nakkes kæmpesten blev slæbt til Skansehage.
I århundrede var Isefjorden en vigtig arbejdsplads. Fiskerne satte garn på kanten af de mange rev. Fangede mange forskellige slags fisk, som de solgte. De store sejlskibe og senere motorskibe fragtede varer ind og ud af Isefjorden og var forbindelsen til omverdenen. Kun en tåbe frygtede ikke fjorden i tåget vejr, pakisen og det farlige skær Rønnen. Mange sømænd og skippere havde deres hjemadresse i Nakke.
Under 2. Verdenskrig hjalp tørvene fra Tranemose, Skallemose og Andemose folk på Sjælland til at holde varmen i en ellers kold tid. Gestapo, tyske og ungarske tropper besatte huse i Rørvig og Nørrevang og patruljerede langs kysten, og havde folk med kendskab til sognet ikke hjulpet flygtningene, var de blevet taget af tyskerne.
I bogen bliver man mindet om, at bymennesker tog ophold på pensionater og statshospitalets patienter arbejdede på gårdene. Kapitlet om Rørvig Husholdningsforening er et eksempel på betydningen af de danske husholdningsforeningers arbejde på at udbyde lærerige kurser og skabe socialt fælleskab for medlemmerne.
Man kan se billeder af ejendommene og høre om skippere, arbejdsmænd, landmænd, karetmager, tømrer og kedelpasser i takt med Nakkehage udstykkedes og slægtsgårdene skiftede ejere. De mest kendte er vel Irmadirektør Børge Olsen, broderidirektør Jørgen Rosenstand og folketingsmand Thor Petersen.”